Klinikken åbner - gradvist!

oprettet den 19-04-2020

Efter de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vil klinikken starte gradvist op og nærme sig vanligt niveau.

Dette gøres ikke på èn gang og det vil være med flere ændringer.

  • Det er ikke muligt at booke konsultationer elektronisk på hjemmesiden.
  • Der er stadig ikke mulighed for at træne i træningsafdelingen på hold eller som selvtræner.

Det gælder stadig at borgere med COVID-19 eller mistanke om COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra næsen) skal fortsat ikke ses på klinikken, og må derfor ikke møde op i klinikken

For hver enkelt patient foretages en sundhedsfaglig vurdering af behov for undersøgelse, behandling m.v. Det vil sige, at du kommer til at tale med en eller din fysioterapeut om:

  • alvorligheden og sværhedsgraden af sygdommen/tilstanden,
  • risikoen for at sygdommen forværres, hvis man ikke behandler, herunder om der er risiko for øget medicinforbrug som følge af dette,
  • risikoen for at sygdommen/tilstanden bliver kronisk, hvis den ikke behandles på en horisont over et par måneder,
  • påvirkning af livskvaliteten,
  • påvirkning af funktions- og/eller erhvervsevne

Der hvor det er muligt foretrækkes telefon- og videokonsultationer.

Hjemmebehandling genoptages med særlige krav til hygiejnen.

 

Når du kommer til klinikken vil der også være nogle hygiejnemæssige forhold som skal overholdes:

Du melder din ankomst på en dørklokke.

Du udspørges om mulige symptomer på COVID-19.

Du skal foretage håndvask eller afspritning.

Du kan blive bedt om at bære mundbind.

Du har dit egen lagen og håndklæde med eller køber et engangslagen.

Respekter diskretionslinjer og hold afstand.

Undgå så vidt muligt at røre ved gelænder, stolesæder og lignende

For din egen skyld er det godt at vaske hænder eller håndspritte efter besøget.

Da vi ikke er fuld bemandet endnu, kan der på telefonen være ventetid, men der er omstilling efter 30 sekunder. Du kan indtale en besked på telefonsvareren eller sende os en mail www.fysstoregade.dk. Vi undskylder for ulejligheden og håber på din forståelse.

Med omsorgsfuld hilsen fra personalet.