GynObs Fysioterapi

GynObsfysioterapi omhandler primært kvinder som har problemer i bækken og bækkenbunden. Problemerne kan både være relateret til kontinents, men også smerteproblematikker.

Fysioterapeut Lene Raadkjær Jørgensen tog i 2013 GynObs specialet og praktiserer det nu her i klinikken.

Se klinikkens brochure her.

Inkontinens er et meget tabubelagt emne. Næsten en halv million danskere lider i større eller mindre grad af en form for inkontinens (folkesygdommen, som ingen taler om…). Mange ved ikke, at der kan gøres noget ved deres problem.

Bækkenbunden er den muskelgruppe, som lukker kroppen nedadtil. Bækkenbunden støtter underlivsorganerne og er hovedansvarlig for, at man kan holde på urin, afføring og luft.
Mange mennesker ved ikke, hvordan man spænder bækkenbunden og laver et knib. Men det er faktisk vigtigt at træne bækkenbunden ligesom al anden muskulatur i kroppen.
I sær før- og efter en fødsel og omkring det tidspunkt, hvor overgangsalderen indtræffer har mange kvinder brug for en ekstra indsats.

Hvis man lider af en grad af inkontinens, er det helt utroligt, hvor stor indflydelse det kan have på livskvaliteten. Hvis host eller nys er nok til at du føler manglende kontrol eller, hvis du ikke kan tage i et indkøbscenter uden at skulle vide, hvor der nærmeste toilet er, er det så absolut på tide at gøre noget ved det.

Via simpel vejledning, evt. blæretræning og bækkenbundstræning, kan mange få langt bedre styr på deres gener.

Du kan læse mere om GynObs fysioterapeuters arbejde her.