Laserterapi

 
Hvad er Laserterapi?
 
Laserterapi er koncentreret energi til kroppens naturlige heling. Laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind til den enkelte celle. Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige reparationsmekanismer.
 
Laserterapi er smertefri behandling, og har ingen bivirkninger. Der kan højest være tale om behandlingsreaktioner i form af en let uro og murren i det behandlede område, som efter en almindelig massage.
 
 
Hvad kan Laserterapi?
 
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor laserbehandlingen virker smertedæmpende, men mener, at forklaringen kan være, at:
 
  • Lyset nedsætter inflammationen både hos kroniske og akutte tilfælde.
  • Lyset mindsker muskeltræthed via energi til cellerne ved at styrke produktionen af ATP, hvilket fører til en væsentlig forøgelse af celleaktiviteten.
  • Dette bevirker blandt andet en hurtigere koagulation ved akutte skader, hvilket igen reducerer ødemer og hævelser.
  • Lyset påvirker og inhiberer de smerteførende nervetråde.
 
 
Selvom mekanismerne bag behandlingsresultaterne ikke er fuldstændigt belyst, er laser ifølge forskere og behandlere meget relevant alene eller i kombination med anden behandling til smerter. I klinisk praksis vil behandling med laser med fordel kunne kombineres med bl.a. øvelser.
 
Behandlingen har dokumenteret effekt ved bl.a uspecifikke nakkesmerter, artritis og tendiopati. Nyere studier viser desuden lovende resultater til lændesmerter.