BabyTummel for baby 2-5 mdr og 5-12 mdr

 
BabyTummel er lege og sansemotorisk stimulering for babyer (2-12 mdr.) og deres forældre. BabyTummel er en skøn måde at være sammen med sin baby på. BabyTummel er øvelser og smålege, som kan hjælpe babyer i de forskellige motoriske stadier, gennem det første leveår. Små børn elsker at bruge kroppen og får gode erfaringer til deres videre motoriske udvikling.
 
 
De tre basale sanser vi stimulerer er: 
 
Berøringssansen
Berøringssansecellerne sidder i huden. Berøringssansen stimuleres hver gang vi berører vores børn med forskellige materialer.
Barnets hjerne får ved berøring information fra berøringssansecellerne om, hvor på kroppen berøringen foregår og hvordan det føles (materiale, hårdhed osv.). Via berøringssansen lærer vi kroppen og dennes afgrænsning at kende.
 
Labyrintsansen (det vestibulære system)
Det vestibulære system består af tre væskefyldte buegange i det indre øre, som registrerer roterende bevægelser og to væskefyldte bobler/sække der registrerer lineære bevægelser.
I disse sanseorganer sidder en masse små følehår, som registrerer væskens bevægelser og på den måde kan sende besked til hjernen om bevægelser, retninger og tyngdekraftens påvirkning på kroppen.
Labyrintsanser har således utroligt meget at sige ift. balancen og er i et meget nært samarbejde ift øjnenes styring. 
Labyrintsansen stimuleres hver gang vi vugger, svinger, hopper og ikke mindst drejer rundt og laver kolbøtter med vores børn.
 
Muskel-ledsansen
Sansecellerne for muskel-ledsansen sidder i alle vores muskler og led.
Hver gang vi bevæger os eller bliver bevæget registrer hjernen bevægelserne.
Musklernes spændingsniveau (tonus) registreres også af dette sansesystem.
 
Via Muskel-ledsansen lærer vi kroppens bevægelser at kende og lærer at justere, stabilisere og finkoordinere.
 
Vi stimulerer alle disse 3 sansesystemer bevidst, for at give baby en masse gode erfaringer at bygge videre på. Ligeledes søger vi den gode kontakt og opbygger via tumle-hygge en god tillid og tyrhed ved nærvær og bevægelse.
 
Der vil blive taget udgangspunkt i en masse små lege og tumle-aktiviteter, som I selv kan arbejde videre med hjemme.
 

Praktisk info

Der vil være stillet en puslepude til rådighed udenfor træningssalen. Der er mulighed for at stille barnevogne under halvtag.
 
Tidspunkt/tilmelding: Alle hold pt kører via AOF – se www.aofsydjylland.dk og søg ”BabyTummel” for oversigt over aktuelle hold og for tilmelding. (sorter gerne efter startdato fro at lette overblikket)
 
Antal deltagere: Max. 8
 
Underviser: Lene Raadkjær Jørgensen